Kombucha og vægttab?

Kombucha

Kombucha er fermenteret te, som smager helt fantastisk. Den har længe været en del af manges daglige kost i Asien, hvor den også har sine rødder, og i de amerikanske supermarkeder bugner hylderne af denne te. Kombucha har desuden spredt sig videre til England og det øvrige Europa. I Danmark er en stor del af udvalget af kombucha eftergæret, og har en voldsom kulsyreudvikling og særegen lugt og smag af gær. Det er så synd, når nu kombucha kan være en super lækker og frisk oplevelse. Det er heldigvis nemt at lave sin egen, og jeg deler derfor min egen opskrift på kombucha længere nede.

Grunden til at kombuchaen er så speciel, er pga. dens symbiose af bakterie- og gærkulturer (SCOBY), som arbejder sammen. Denne symbiose omdanner det tilsatte sukker i tevandet til alkoholer, organiske syrer, og andre næringsstoffer, som giver kombucha sin perlende fornemmelse og smag. 

For at kunne brygge kombucha, skal du anskaffe dig en SCOBY, som er hele din såkaldte “starter”, for uden den den kan du ikke komme igang. Jeg fik min foræret, men du kan også købe en på nettet eller måske være heldig at få en igennem en anden brygger.

Kombucha te

Kombucha og vægttab

Kombucha kan have en effekt på dit væggtab, men ligesom med alt andet, handler det om mængden – alt med måde. Forksning antyder, at drikken kan have en påvirkning i forhold til vægttab, fordi det har et højt indhold af eddikesyre og polyphenoler. Dog skal det ikke være grunden til at du drikker det. Grunden skal være, at  du kan lide det, eller bruger det til at supplere din tarmflora. Kombucha er nemlig super godt for dine tarme. Lider du af forstoppelse, stress, angst eller depression, så har denne drik virkning på tarmflora, hvis balance er afgørende for dit mentale velvære.

Opskrift på kombucha

Nedenunder finder du min opskrift på kombucha te. Det er vigtigt at følge opskriften nøje, da kombuchaen ellers kan slå fejl.

INGREDIENSER

  • 3 liter kogende vand
  • 25 g te, sort, hvid eller grøn te
  • 150 g rørsukker*
  • 300 ml kombucha-starter (10% af den totale mængde, så hvis det var 2 liter, ville det være 200 ml)
  • 1 stk kombucha-moder/scoby

Udstyr

  • 1 stk 3 L patentglas
  • Elkedel

SÅDAN GØR DU

  1. Kom tebladene i det kogende vand og lad det trække ca. 15-20 minutter.
  2. Tag tebladene op og rør sukkeret i teen, indtil det er helt opløst. 
  3. Lad nu teen køle helt af. Dette tager nogle timer eller kan gøres natten over.
  4. Hæld den kolde, søde te, i en stor glasbeholder og tilsæt kombuchastarteren (du kan fx. købe en flaske kombucha og bruge som starter).
  5. Placer med rene hænder kombucha-moderen i væskens overflade og dæk glasset med et rent viskestykke eller ostelærred.
  6. Lad nu kombuchaen fermentere i ca. 8-14 dage. Evt. længere, ideelt set ved 20 til 25 grader på et skyggefuldt sted.
  7. Smag på den efter 8 dage, og når du synes den smager både syrligt og sødt er den klar.
    Jo længere den fermenterer, jo syrligere bliver den, og jo lavere bliver sukkerindholdet.
    Lader du den stå rigtig læng,e vil den omdannes til kombucha-eddike, som kan bruges til madlavning.
  8. Det er en fordel at have et patentglas med tappehane, fordi du kan smage på kombuchaen uden at forstyrre kombucha-moderen. Hvis du ikke har tappehane, kan du bruge et sugerør til forsigtigt at trække en smagsprøve uden at forstyrre yderligere.
  9. Når kombuchaen smager rigtigt, dvs. syrligt men stadig med sødme, er det tid til at komme den på flaske. 
  10. Tag kombucha-moderen op af glasset med rene hænder, og læg den i en lille skål. 
  11. Hæld 300 ml af din kombucha-bryg over moderen i skålen, så du har dette klar til næste bryg, som med fordel kan påbegyndes, efter du er færdig med at hælde første bryg på flasker.
  12. Hæld din kombucha på glasflasker og stil dem på køl .
    Ønsker du at karbonere din kombucha, stil da flaskerne ved stuetemperatur i 2 til 3 dage og derefter på køl. Vær opmærksom på, at drikken ikke overkarbonerer!

Hver gang du laver et nyt bryg, dannes der en ny kombucha-moder (den oprindelige plus en ny, der lægger sig ovenpå).

Denne kan du give videre til en ven eller et familiemedlem, som kunne tænke sig at afprøve sig med kombucha.

Hvis du vil gemme en kombucha-moder, kan du komme den i et lukket glas med lidt friskbrygget te tilsat sukker og opbevare den i køleskabet. Dog formerer den sig lynhurtigt, og du vil hurtigt have mere, end du kan bruge. Dette kan du også forære til andre, der ønsker at brygge kombucha.

Held og lykke med brygningen af din egen kombucha!


Vil du have inspiration til flere sunde snacks, kan du hente mit gratis snack hæfte i shoppen

eller har du brug for hjælp til at slippe af med snackeriet, så kan du kontakte mig på kontakt@thefirststep.dk

så kan vi tage en uforpligentende samtale. Husk at det er muligt at tabe sig uden at skulle sige farvel til alle de ting, du nyder.

Læs evt. blogindlægget italiensk-lasagne-med-ekstra-protein

Hvis du har lyst er du hjerteligt velkommen i vores gratis gruppe på facebook “livsstil og sundhed”