Proteinboller med gulerod
Proteinboller med gulerod eller squash, uden gær.
Sund og lækker opskrift på proteinboller med gulerødder eller squash.
Bollerne er rig på protein grundet indholdet af hytteost og æg og så er havregryn med til at sørge for, at de mætter. Bollerne kan bruges til en god morgenmad, da du vil være mæt i lang tid efter eller bruges som brød til madpakken. De er super nemme at lave, og kræver få ingredienser. Derudover, tager de ikke lang tid at lave, da de ikke indeholder gær, og derfor ikke skal stå og hæve.
Antal: ca. 10 stk.
INGREDIENSER
- 100 g revet gulerødder/ eller squash ( klem vandet ud af det)
- 50 g solsikkekerner
- 4 æg
- 250 g havregryn
- 250 g hytteost
- 1½ tsk bagepulver
- 1 tsk salt
SÅDAN GØR DU
- Tænd ovnen på 190 grader (varmluft)
- Blend hytteost og æg sammen i en skål.
- Vend resten af ingredienserne i den blendede masse
- Lad dejen stå og trække i 10 minutter.
- Fugt en spiseske med lidt vand (du kan evt. have en lille skål stående) og form bollerne i hånden med skeen.
- Fordel bollerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 30 minutter.
- Lad bollerne køle helt af på en bagerist inden de skæres over
VELBEKOMME!
Vil du have inspiration til flere sunde snacks, kan du hente mit gratis snack hæfte i shoppen
eller har du brug for hjælp til at slippe af med snackeriet, så kan du booke en gratis samtale her
så kan vi tage en uforpligentende samtale. Husk at det er muligt at tabe sig uden at skulle sige farvel til alle de ting, du nyder.
Se evt vores andre blogindlæg med bagværk her
Hvis du har lyst er du hjerteligt velkommen i vores gratis gruppe på facebook “livsstil og sundhed”